Placering



 Tæt på & Langt væk



AF Møllevang ligger tæt på København - og dog ude på landet! Kun ca. 16 km fra Rådhuspladsen, og alligevel finder vi åbne marker, skov og strand.


"Takket være" Lufthavnen er Københavns forstæder ikke vokset ud i denne retning. På grund af de landlige omgivelser har vores område den største "heste-tæthed" i Danmark. Indtil for få år siden, lagde militæret beslag på en række arealer herude, men en del af dem er nu åbnet for offentligheden.


Der er ca. 6 km til Dragør, med den charmerende gamle bydel, og gode indkøbsmuligheder. Man kan cykle til Dragør, langs stranden ad den dejlige Natursti, som i øvrigt går hele vejen ind til Københavns Centrum via Kongelunden og Amager Fælled.

AF Møllevang ligger ideelt placeret.

Nord for os, på den anden side af vejen, ligger Golfklubben. Øst for os, grænsende op til Møllevangsstien, ligger et par hestefolde, hvor der er græssende heste året rundt. Vest for os, "lige i baghaven", ligger skoven og Naturstien, og ca. 500 m syd for os, finder vi stranden, hvor der er en storslået udsigt til Øresundsbroen. På dage med klart vejr, kan man endda skimte Stevns.

                                                                          ...Og oven over os skinner solen !

Ophavsret © 2016 | AF Møllevang | Kalvebodvej 75. 2791 Dragør